Min svigerinde er blevet opereret igen. Siden hun var meget ung, har hun lidt af problemerne med nyrerne. Af en eller anden mystisk grund udvikler hun nyresten i en hastighed, som ville kunne få olympiske rekorder til at blegne. Lægerne har opereret hende adskillige gange. Og naturligvis tager det en del på hendes psykiske styrke. Kvinden er ikke så gammel. Måske omkring 45. Det er rigtigt synd for hende, men her på det sidste, kan jeg mærke, at hun er blevet meget aggressiv over for sin mand, sin omverden og faktisk, også min mand og mig.

Det er galt

Det er kommet så vidt, at jeg har erklæret overfor min mand, at jeg forstår godt, at det tager på hende psykisk at ryge ind og ud af hospitalet med regelmæssige mellemrum, men jeg vil ikke have noget med hende at gøre. Hun har været truende over for mig, når jeg har ringet hende op for at høre, hvordan hun har det. Det vil jeg ikke finde mig i. Hun har dog fortalt mig, at hun får noget ny medicin. Noget, der ligesom får hende til at tænke i tåger og sommetider, så kan hun slet ikke styre sit temperament.
Der gik nogle dage. Så skete det igen. Hun var aggressiv, da vi talte sammen. Ønskede mig død og borte. Jeg blev ked af det. Talte med min mand om det. Han fortalte, at han har på fornemmelsen, at den medicin, som hun har fået ordineret, gør hende kugleskør. Han har derfor talt med hende om, at hun måske bør tale med en psykiater, som ved noget om medicin og psykiske lidelser efter en sygdomshistorie som hendes. Det gjorde hun. Og psykiateren konstaterede lynhurtigt, at den medicin, hun har fået i de sidste par uger, har været helt forkert.

Krav på patienterstatning

Den har fremprovokeret hendes aggressioner. Han har undersøgt, hvilken læge det er, som ordinerede medicinen, og har anbefalet, at hun søger om patienterstatning, fordi hun får udgifter til ny medicin, imens hun bliver trappet ud af det forbrug, hun har lige nu. Og naturligvis har hun spurgt sin storebror om hjælp til at finde en god advokat her i Odense, som kan hjælpe hende igennem den proces. Med store psykiske problemer og store udgifter til medicin, så har hun slet ikke modet til at håndtere sådan noget selv.

Måske brug for en strafferetsadvokat

Og ja, sidste gang jeg talte med hende, var hun også lidt aggressiv. Men ikke imod mig. Mod advokaterne og lægerne. Hun bad mig om at sige til sin storebror, at han skal finde en rigtig god strafferetsadvokat, fordi får hun ikke erstatning for alle sine udgifter, så skal der lægges sag an imod uduelige advokater og inkompetente læger.

Jeg tvivler på, at det kommer så vidt. Men et eller andet sted kan jeg godt forstå hende. Det kan kun være ødelæggende for et intelligent menneske at ryge på hospitalet, fordi hun har en sygdom, og, så når operationen er overstået gå at være bange for, hvornår den næste operation bliver nødvendig. Hun kan jo se, at der er et mønster. Sådan ca. hvert 2. år bliver hun opereret.