Har du nogensinde prøvet at få et angstanfald?. Det er bestemt ikke en sjov oplevelse. Tro mig. Det er en momentan oplevelse. Du oplever måske, at du sveder helt ualmindeligt meget samtidigt med at du tænker ”nu dør jeg.” Du får hjertebanken. Og du føler måske, at du fuldkomment har mistet kontrollen. Når anfaldet er overstået, så står – eller sidder – du tilbage med en mærkelig følelse og et stort spørgsmål: ”Hvad skete der lige her?”

Det er et signal til dig

Dit angstanfald har fortalt dig noget – via din krop – om, at du frygter et eller andet. Og det skal du finde ud af, hvad er. Du har nemlig en angstlidelse. Du skal derfor have din mentale – og naturligvis også din fysiske – tilstand undersøgt. Den fysiske skal din læge tage sig af. Der skal laves nogle tests. Blodprøver. Hormoner. Urin. Hele baduljen. Lidt irriterende – men godt, at du fik det røde kort og kom i gang med de tests. Men ikke kun den fysiske del af dig skal testes. Du bør faktisk også få taget nogle angst tests, som kan hjælpe en behandler – psykolog eller psykiater – med at finde ud af, hvad der ligger til grund for, at du fik et angstanfald.

Præstationsangst eller dødsangst?

Det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at du beskriver de angst symptomer, som du oplevede. Du skal også have klarhed over, hvorfor du blev angst. Havde det noget at gøre med, at du følte dig overvældet og utilstrækkelig, da du skulle fremlægge dit oplæg til det store møde? Havde det noget at gøre med at du kom til at tænke på et menneske, som stod dig nært, men som ikke længere er hos os? Havde det noget at gøre med, at du blev bange for et virus? Kan du lide af præstationsangst? Dødsangst? Helbredsangst? Det er det, som en angst test kan hjælpe din psykolog med at finde ud af. Derfor bør du tage testen. Og være helt ærlig, når din psykolog spørger ind til situationen – eller situationerne – hvor du fik angstanfald.

Skal tages alvorligt

Nej, det er ikke for sjov. Det handler om dig og dit helbred. Og dit mentale helbred er mindst lige så vigtigt, som dit fysiske. Bare så du ved det. Og ja, jeg siger det hårdt. Men jeg mener det faktisk. Du kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Angstanfald kommer, fordi der er noget, vi frygter.

Vi skal derfor finde ud af, hvad det er, vi frygter. Og når vi har fundet ud af det, så bliver det hele meget nemmere for os. Fordi: Vi kan arbejde – mentalt – med det, vi frygter og få styr på de elementer, som bevirker, at vi bliver angste og får angstanfald.

Nej, det er ikke nemt. Men det er en befriende proces, som lærer dig at vurdere dig selv i forskellige situationer. Og når du kan det, så kan du også meget nemmere sige ja eller nej til at deltage i forskellige sammenhænge eller situationer. Og her er det jo nærliggende at fortælle dig, at du faktisk kan og bør fravælge situationer, som du ikke vil ud i. På forhånd. Så længe du bare ved, hvorfor du vælger, som du gør.