Da vi for nogle få år siden valgte at købe en ejendom fra et nedlagt landbrug for at bruge den som fritidshus, var vi i hvert fald ikke klar over, at den forholdsvis store strandeng, der hører til vores jord, skulle gå hen og vise sig at være et økonomisk udmærket aktiv.

Vi beundrede bare det høje græs, der sine steder var op til tre meter højt og var indstillet på, at den store eng bare skulle have lov at passe sig selv. Men sådan er det nu ikke gået, for en dag kom en bil kørende ind til vores ejendom, og en mand kom ud for at tale med os.

Han fortalte, at han var tækkemand på Fyn, og han var ude at køre en tur for eventuelt at finde en bevoksning af tagrør, som han så måske kunne købe sig til at høste. Og så havde han oppe fra vejen fået øje på vores eng og var straks blevet meget interesseret, fordi hele engen var tilgroet med tagrør.

Hverken min kone eller jeg havde nogen anelse om, at det var tagrør, der voksede på vores eng, for sådan nogen havde vi tidligere kun set, efter at de var høstet, men vores tækkemand var selvfølgelig trænet i at få øje på den rigtige type græs på lang afstand.

Han fortalte os så, at han ville tilbyde at høste hele engen og endda betale lidt for avlen. Til gengæld ville vi opnå, at den hvert år ville være flottere end hidtil, fordi sådan nogle tagrør har godt af at blive skåret ned hvert år i sensommeren eller det tidlige efterår, og det er netop på det tidspunkt, de har opnået den rigtige vækst til at kunne blive brugt til et smukt stråtag et eller andet sted.

Han bad om lov til at gå en tur i engen, for han ville gerne sikre sig, at det overhovedet var muligt at komme til at høste på den, og jeg valgte at følge med ham derned, for hidtil havde jeg faktisk kun beundret engen på lidt afstand.

Vi havde ikke gået ret meget rundt mellem det høje græs på engen, før manden spontant udbrød, at det her faktisk var en rigtig lækkerbisken for en tækker ( sådan en her ), for vores eng var tilpas tør til, at man kunne høste med en maskine. Mange steder er man nødt til at høste den slags med le, fordi der er for vådt til, at maskiner kan køre i terrænet, så det her er tæt på at være helt ideelt, fortalte manden.

Jeg tænkte i mit stille sind, at det da bare ville være en fordel for os at få høstet den eng hvert år, og så var det da en morsom tanke, at vores høje græs – som altså er tagrør – på et tidspunkt ender som et stråtag på Fyn et eller andet sted.

Vi lavede i øvrigt den spøjse aftale, at hans betaling for at kunne få tagrørene skulle være et gavekort på en god middag for min kone og mig på den lokale kro.