Hej,

Jeg hedder Lotte og jeg har fået lov at skrive lidt med her på bloggen hos min gode veninde, Lise.

Ligesom Lises indlæg, bliver mine nok også lidt fra hver sin grøft. Jeg følger meget med i samfundsdebatten og på nettet generelt. Så mine indlæg vil nok være præget af, hvad jeg møder på min vej. Jeg har allerede et par idéer til, hvad jeg kunne tænke mig at skrive om som det næste. Men en ting ad gangen … 🙂

Mit første indlæg handler om et emne, som jeg er stødt på flere steder i dagbladene. Og så er jeg nok også lidt farvet af, at jeg har en mand, som beskæftiger sig en del med it.

Anyway, here goes:

Ifølge en rapport fra EU, er der ikke styr på it-sikkerheden i Danmark. En af de ting rapporten kigger på er, om de enkelte medlemslande i EU har en national strategi for it-sikkerhed. Og det har Danmark ikke.

Så det får vi nu på puklen for. Og flere landsdækkende medier har skrevet indgående, om EU’s ørefigen til Danmark. Prøv f.eks. at se disse artikler:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/22/1222230506.htm
http://www.bt.dk/politik/danmark-halter-bagud-paa-it-sikkerhed-i-europa
http://www.version2.dk/artikel/kritik-af-statens-it-sikkerhed-vi-skal-have-en-national-handlingsplan-54399

Nu må vi så se, om det er noget, som kan få politikkerne op af stolen. Eller om de som sædvanlig stikker halen mellem benene, når snakken falder på lidt avanceret it. Man kan måske heller ikke umiddelbart forvente, at en politiker skal kunne gennemskue de vanskelige tekniske forhold i forbindelse med it-sikkerhed i et større scenarie. Men man burde kunne forvente, at de så vil sætte deres bagland i gang med at undersøge tingene og servere dem til politikkerne på en måde som både de og menigmand vil kunne forstå.

Men når det så er sagt, vil jeg vove den påstand, at det ikke kun er på nationalt plan, at det halter med it-sikkerheden. Det er lige så galt lokalt – og helt ud i de små virksomheder landet over. Ikke mange har udarbejdet en it handlingsplan, selv om det burde være en selvfølge at have sådan noget på plads. Fejl og svigt i it-driften og i særdeleshed i sikkerheden er noget, som i værste fald kan lægge et firma ned. Så det bør der ikke tages let på.

Jeg medgiver, at it-sikkerhed er et kompleks område, som man ikke kan forvente, at ejere og ledere af mindre virksomheder kan have overblik over. Men det er jo netop derfor, at der findes andre virksomheder, som har speciale indenfor netop dette felt. Min anbefaling er, at man inddrager en samarbejdspartner med den rette know-how tidligt i processen omkring arbejdet med virksomhedens it-sikkerhed. Så er man sikker på ikke at køre af sporet med masser af fejlagtigt og spildt arbejde til følge. Og det samme bør politikkerne gøre på nationalt niveau, hvis de heller ikke forstår, hvad der foregår.