Netdating er efterhånden et ældre fænomen. Og det er ikke for ingenting, at rigtig mange mennesker i den moderne verden i dag vælger at date på nettet. Netdating har et væld af fordele. Hvis du leder efter din soulmate, er der rigtig god grund til at starte jagten online. Nedenfor bringer vi en lille guide, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang.

Hvad er netdating?

Som navnet antyder, dækker begrebet netdating over al online dating. Når du netdater, vil målet, hvis du møder én, du godt kan lide, under alle omstændigheder være at møde vedkommende i virkeligheden. Men i modsætning til de dates, du får dig, ved for eksempel at møde et nyt menneske i biografen eller på en bar, foregår al indledende netdating ved, at I opsøger og kommunikerer med hinanden på nettet.

Hvordan kommer jeg i gang med at netdate?

Når du har taget beslutningen om at date på nettet, er det første, du skal gøre, at oprette en profil på den rette datingside. Der findes mange sider og apps, der tillader dig at netdate, og derfor får du muligvis svært ved at finde ud af, hvilken side du skal vælge. Brug lidt tid på at danne dig et overblik over dine muligheder, og se så, om du kan finde nogle kundeanmeldelser af de sider, du er mest interesseret i. Nogle mennesker opretter sig på mange forskellige sider på én gang, men denne løsning kan kun sjældent anbefales. Hvis du har gang i for mange profiler, bliver det sværere for dig at bevare overblikket over, hvilke mennesker du chatter med.

Hvordan laver jeg en god profil?

Hvis du nogensinde har skrevet en jobansøgning, ved du allerede, at det ikke nødvendigvis er nemt at skulle “sælge” sig selv. Alligevel er det vigtigt, at du bruger god tid på at sammenskrue en datingprofil, hvor du både skiller dig ud fra mængden og virker attraktiv. Formår du ikke at lave en ordentlig profil, er sandsynligheden for, at du finder din soulmate temmelig lille.
Når du laver din profil, kan du med fordel holde selve teksten nogenlunde kort. Hold dig til sandheden i den sektion, hvor du fortæller om dig selv. Og skriv meget gerne, hvad du helt konkret leder efter på den side, du er oprettet på.

Hvad er fordelene ved at date på nettet?

Dating kræver som udgangspunkt tid og tålmodighed. Men netdatings første store fordel er, at denne form for dating er langt mere tidsbesparende end almindelig dating. Du kan logge på, når det passer dig, og udvalget af spændende singler er langt større på datingsiderne end på den gennemsnitlige danske bar en fredag eller lørdag aften. Den anden fordel ved at netdate er, at du hurtigt kan finde frem til en potentiel partner. Hvis du er omhyggelig, når du udfylder din profil og bruger tid på at gennemlæse andres profiler, vil der ikke gå længe, før du møder den rette.