Når man bor langt fra civiliserede steder, så kan det være ret møjsommeligt og svært at få adgang til forskellige serviceydelser. Du må tro mig. Jeg har prøvet det. Jeg har nemlig bosat mig i et område, som rent ud sagt, ligger uden for lands lov og ret. Helt ude på Lars Tyndskids mark. Jeg opdagede, at huset, jeg lejer, havde brug for en del forbedringer. Der var problemer med isolation, der var problemer med taget, og så var der rent ud sagt, også behov for en omfugning af murene. Og det krævede, at jeg fandt håndværkere, der kunne påtage sig arbejdet.
Uden stillads dur det ikke
Det viste sig hurtigt, da jeg talte om det nede på den lokale café, at der er mange håndværkere i den nærmeste landsby, som kan udføre de forskellige jobs opgaver. Men ingen af dem har mulighed for at påtage sig den. Hvorfor?
Du tror det nok ikke. Men, deres problem er, at de ikke selv har stilladser. Og uden det kan de ikke udføre opgaven. Det er jo logik for høns. Jeg troede, at jeg havde svaret parat. ”Hvorfor finder vi så ikke stillads firma? Du ved, sådan et med stilladsservice, håndværkerservice og den slags. Det må da være muligt.”
Er jeg naiv?
Da jeg nævnte det overfor den lokale caféejer, kiggede han på mig og sagde, at kaffen, jeg havde drukket, er på hans regning. Han gik ind i sit køkken, og jeg kunne høre ham sige til folkene derinde, at jeg må være meget naiv. Hvem har nogen sinde hørt om et stillads firma?
Naturligvis blev jeg lidt sur over at overhøre sådan en kommentar. Og det fik mig til at gå hjem til mit forfaldne hus. Jeg satte mig tilrette i sofaen med et tæppe over benene og en lap top i skødet og begyndte at lede efter stilladsservice. Ikke nemt. Her i området er der ikke et eneste firma, der tilbyder stilladsudlejning.
Muligvis brugte jeg alt for lang tid på at insistere overfor mig selv, at det findes. Efter 4 timer på google gav jeg op. Jeg må ind til den nærmeste, større by, som ligger små 100 km herfra for at finde et firma, der ser nogenlunde pålideligt ud. Men efter at have drukket min kaffe og brugt så lang tid på ingenting kunne jeg forstå, hvorfor caféejeren gav mig min kaffe. Han vidste det godt. Han vidste godt, at den slags ydelser ikke er nemme at finde i det her lille samfund. Efter at have indset, at det bliver svært at finde en ’professionel’ stilladsudlejer besluttede jeg derfor, at jeg ville spørge de lokale om, hvordan de selv får ordnet den slags arbejder på deres egne boliger.
Lære kan man jo altid
Det kan måske være en lærerig diskussion at høre på. Det er jo et lille, bitte samfund, hvor de lokale hver især har en meget klar mening om, hvad og hvordan ting skal ske. På en eller anden måde minder det lille samfund mig meget om den her tegneserie, som jeg læste som lille. Asterix. Kan man sige, at et samfund er Asterix’skt?
