For et par måneder siden købte jeg et lille parcelhus. Det blev bygget i 1930’erne. Det er ikke så stort. Men stort nok til mig. Ca. 120 m2. En stue med store vinduer ud til en ikke alt for stor have, som garanteret, får mig holdt beskæftiget i de næste mange år. Der skal gøres meget ved den. Og det skal der også ved huset. Men det bliver delt op i mindre projekter, så jeg kan følge med. Både økonomisk og psykisk. Jeg føler altid, at det er en belastning at skulle have et hold håndværkere omkring min bolig. Det stresser mig. Jeg ved ikke, hvorfor. Det gør det bare.
Oprindelig form
På langt sigt vil jeg gerne have bragt huset tilbage til sin oprindelige form. De forrige ejere har lavet mange ændringer i huset. Men jeg har fået fat i en original plantegning, og jeg kan se, at den plan faktisk var meget funktionel. Der var taget højde for lysindfald og dagligdag for en lille familie i huset. At huset så har været udsat for de forrige ejeres dårlige smag og umulige påhit i løbet af de sidste næsten 100 år, vil jeg gerne rette op på. Jeg tænker nemlig, at det er her, jeg skal bo, indtil jeg kommer på plejehjem. Dvs. i de næste 30 – 40 år.
Samtidig med at jeg bringer huset tilbage til sin oprindelige form, vil jeg også sørge for, at det bliver et energivenligt hus. Vi har jo heldigvis fået så mange nye og bedre materialer, vi kan bruge. Og vi kan sikre os mod de farlige materialer, som igennem tiden er blevet brugt. Så det står højt på min prioriteringsliste.
Hulmursisolering
Det første projekt, jeg skal sætte i værk, er hulmursisolering. Et eller andet sted har jeg læst, at god hulmursisolering kan give en besparelse på varmeregningen på op mod 10.000 kroner om året. Det svarer til et sted mellem 3 og 5 spaophold for 2 mennesker med overnatning – alt efter, hvor opholdet sker. Det er da værd at få med, ikke? Tænk, hvis jeg kan invitere min kæreste på spaophold 4 gange til næste år, bare fordi min varmeregning er blevet formindsket. Bruger de egentlig Rockwool?
Gør mig glad
Tanken gør mig glad og varm i hele kroppen. Og det er jo nemt nok at tænke tanken videre: Et ekstra, økonomisk supplement til den årlige sommerferie er altid velkomment. 10.000 kroner kan faktisk købe mig en uges længere ophold et eksotisk sted. Så i stedet for 2 uger i Vietnam til næste sommer kan det måske blive 3. Flere oplevelser, bedre kendskab til landet. Og mange flere historier at fortælle vennerne, når ferien er slut.
Der er sådan set ikke noget at overveje fra min side. Jeg skal have fat i en isolatør, som kan give mig et tilbud og eventuelt påtage sig opgaven. Hurtigst muligt. Jeg tænker, at isolatørerne nok ikke har alt for travlt her i vintermånederne. Er det ikke sådan et stykke arbejde, man normalt får lavet i løbet af sommeren? Så mon ikke, jeg skal forberede mig på at have håndværkere omkring mig ret snart?