Juleferien har været svær for mig og min mand. Vi har ligesom vænnet os til at arbejde hjemmefra. Det er kun mig, der har været inde på kontoret 1 eller 2 dage om ugen. Dér jeg har set nogle af mine kollegaer. Sådan live, du ved. Det har været rart, og jeg har kunnet smile bagefter. Men min mand har arbejdet hjemmefra hele tiden lige, siden vi kom i lockdown tilbage i marts. Det er ret lang tid.

Rutinen

Han arbejder hårdt, men rutinen går ham på. Det kan jeg mærke: Stå op, få morgenmad og så 8 – 10 timer på arbejde inde på hjemmekontoret. Derefter så en time eller to på havearbejde eller en lang gåtur med hunden. Det går ham på. Jeg synes faktisk, at jeg kan spore, at han er stresset. Egentlig ikke på grund af arbejdet. Mest på grund af rutinen, som ikke bliver brudt. Jeg har talt med ham om det. Han nægter at modtage stresscoaching. Det er ikke et godt tegn. Jeg er dog overbevist om, at en stresscoach ville kunne hjælpe ham til at få en bedre livskvalitet. Det er jo det det handler om: Et bedre liv for ham, så vi ikke går sur i rutinerne herhjemme.

Hvad kan jeg gøre?

Jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre for ham. Jeg ved, at han har det skidt. Jeg har ikke tid til selv at tage en stresscoach uddannelse, selvom jeg har set på nettet, at man faktisk godt kan gøre det online. Det behøver ikke at være face-to-face undervisning.
Men her i juleferien gik det op for ham, at han må gøre noget for at ændre sin rutine. Det kan lade sig gøre. Vi har haft nogle store skænderier. Jeg har sagt til ham, at jeg synes, at han bør få professionel hjælp til at bryde den rutine, som han er så inderligt træt af.